Pengenyt—Side 3

PengenytFoto: Colourbox Undgå kviklån – der findes andre muligheder Vi har tidligere i Pengenyt kaldt kviklån for kviksandslån, og betegnelsen er ikke helt forkert. Med et kviklån bliver du let suget ned i en sump af renter og gebyrer, som det kan være svært at kæmpe sig fri af. Politikerne i Folketinget har igen diskuteret kviklån denne sommer. Nogle politikere udtrykker bekymring for, at især unge mennesker havner i gælds- fælder, der ruinerer dem for resten af livet, og det vil de hindre. Blandt andet ved at skærpe reglerne for reklamer for kviklån i tv, radio og på internettet. Vi skal ikke blande os i, hvad politikerne beslutter, men vil påpege, at der findes andre muligheder end at tage et kviklån. Tal med dit pengeinstitut og hør, om du ikke kan få et langt billigere lån her. Eventuelt en kassekredit, som du kan trække på igen og igen (efterhånden som du betaler af på, hvad du har trukket på den i første omgang, naturligvis). Det behøver ikke være en dårlig idé at tage et lån. Men gør det med omtanke. For det første den omtanke, der ligger i, at du har overblik over din økonomi, og hvad du har brug for at låne, og hvorfor. Det overblik kan du få ved at lægge et budget og overholde det. Det hjælper pengeinstituttet dig gerne med. For det andet bør du have den omtanke med, at du tager lånet, hvor det er billigst. Og her vil svaret oftest være i pengeinstituttet. Så lad dig ikke friste til den hurtige løsning og tage et kviklån. Fast food er sjældent det, der giver den bedste hverken ernæring eller oplevelse, og det behøver ikke tage meget længere tid at få et gennemtænkt lån i pengeinstituttet end et kviklån. n Foto: Colourbox Sæt skub i dine dovne penge ”Den stærkeste kraft i universet”. ”Verdens ottende vidunder” og ”den største matematiske opdagelse nogen sinde”. Det er alt sammen betegnelser, Albert Einstein har hæftet på begrebet renters rente, og det siger noget om, hvorfor det er så farligt med kviklån. Men det er også værd at huske på, når man hører, at danskerne aldrig før har haft så mange penge stående på almindelige indlånskonti i pengeinstitutterne til 0 procent i rente som nu. En opgørelse fra Nationalbanken fra i sommers viste, at danskerne i slutningen af april havde 870 milliarder kr. stående på indlånskonti i pengein- stitutterne. Heraf 348 milliarder kr. til 0 procent i rente. Det svarer til, at hver eneste dansker – fra baby til pensionist – i gennemsnit har 150.000 kr. stående på konti i deres pengeinstitut. Heraf 60.000 kr. uden at få rente for dem. Så meget behøver man ikke at have sat til side til uforudsete udgifter, og hvis du er en af dem, der har store beløb stående uden at få renter for dem, så tag en snak med investeringsrådgiveren i dit pengeinstitut og hør, om ikke han eller hun kan hjælpe med at investere pengene i stedet for. Manhattan blev solgt for, hvad der svarede til 60 hollandske gylden i 1626. Hvis indianerne, der solgte øen til hollænderne, havde sat pengene i banken til, lad os sige, 6½ procent i rente pr. år, og ladet dem stå siden, ville de i dag have haft 700 milliarder euro eller 5.250 billioner kr. Det er nok til, at de ville have kunnet købe hele New York. Dette blot nævnt i forbifarten for at illustrere, at der kan være fornuft i at få sine penge placeret til mere end 0 procent i rente. Det kan der være en risiko ved. Det er rigtigt, men der er også den risiko ved blot at have pengene stående til 0 procent i rente, at de langsomt bliver mindre og mindre værd på grund af inflationen. Men det kan investeringsrådgiveren alt sammen fortælle dig mere om. Sammen kan I tale om spørgsmål som, hvornår du regner med at skulle bruge pengene, og hvor stor en risiko, du er villig til at løbe. På den baggrund kan I få tegnet en investeringsprofil for dig og nå frem til, hvordan det er fornuftigt for dig at investere pengene. n 2 Pengenyt 3/2018 F o r s i d e f o t o : C o l o u r b o x ■Side 2Side 4